mandag den 21. februar 2011

Mit maleprojekt og lidt inspiration fra nettet.




Jeg ønsker mig en lampe som den der vises på det øverste billede, men helst en med en gammel fattigmansskærm! Jeg er bare ved at opgive at finde en, i alle tilfælde til en pris jeg har råd til at betale!
De er bestemt heller ikke lette at finde på de franske loppemarkeder, og dem der sælger dem, ved godt hvad de skal have for dem.
 SUK SUK!!
Inden for de sidste 4-5 år er priserne på mange af de ting, vi så godt kan lide inden for landstilen, næsten eksploderet i både Frankrig og Belgien. Det skyldes at man i mange lande, har fået øjenene op for den skønne fransk/nordiske landstil. Stiger efterspørgelsen og der er begrænset med varer, ja, så siger al erfaring, at så stiger varerne også.
Og det er altså derfor at man som kunde og i mit tilfælde også som indkøber, nogen gange må "nøjes" med det næstbedste:-)
Men det gør nu heller ikke så meget, det styrker nok i virkeligheden bare kreativiteten, at man er nødt til at finde på noget andet pænt.....siger jeg tit til mig selv.Og man har jo altid lov at håbe, at man en dag pakker sådan en lampe ud til sin fødselsdag! Det gælder bare om at man ikke misser en lejlighed til at fortælle vidt og bredt om hvor uundværlig sådan en er i et hjem.
Det sidste billede er et brødskab, som er et af mine maleprojekter, der netop er blevet færdigt...så mangler jeg bare 10-15 andre møbler, der står og trænger til et penselstrøg eller tre.

Smukke blomstergrene fra haven, blodblomme hedder træet!
De har stået inde i en stor vase i ca. 10 dage....og pludselig en dag havde jeg næsten forår på mit kontor.


Ha`det rigtig godt her i kulden.
Knus Lene

fredag den 18. februar 2011

Inspirations billeder fra PB Home.


Faldt over disse skønne billeder fra engrosfirmaet PB Home. Det ser bare så flot ud at firmaets varer bliver præsenteret i sådan nogen lækre rå omgivelser. Får helt lyst til at købe noget til vores egen gårdbutik. Du kan selv gå ind og tjekke deres produkter på PB Home.




Håber I alle får en dejlig dag!
Selvom vejret godt nok ser meget trist ud.

Mange Knus herfra.
Lene



tirsdag den 15. februar 2011


Min datter, Simone har designet et nyt logo til butikken. Hendes kæreste er igang med at lave en mere "lækker" hjemmeside, men hvornår den er oppe, er endnu uvist! Indtil da kan I her se den nye banner! 
Den passer meget bedre til den stil jeg forsøger at ramme, så det er jo bare super:)

lørdag den 5. februar 2011

Lys og luftig stil.







De skønne fotos har jeg fundet på bloggen http://www.dreamywhites.blogspot.com/ 
Ha`en rigtig dejlig lørdag.
Lene

fredag den 4. februar 2011

Inspirationbilleder fundet på nettet.






Jeg er ret vild med skiltet "TODAY IS A GOOD DAY" det kunne være, at hvis man havde sådan et skilt  hængene herhjemme, at man ville huske på netop de ord lidt oftere. Mange dage er jo egentlig hvad man selv gør dem til :-)
Ha`en rigtig god dag, nu er det snart weekend... SKØNT!!
Inspirationsbillederne fandt jeg på en svensk hjemmeside der sælger industri stil på nettet.
www.dustydeco.com
Knus Lene

onsdag den 2. februar 2011

"Forårs" oprydning i butikken.


Der er ikke længe til vi åbner gårdbutikken igen. Vi vil inden åbningen lave helt om i butikken med mange nye varer, og en lidt mere rå stil, med lidt lækker industristil ind over. Farverne bliver mere douche grå, creme, sort og natur. 
Vi åbner igen i den første weekend i marts!
På webshoppen bliver der lagt nye varer ind næsten dagligt.

tirsdag den 28. december 2010

Udsalgstur til Väla.

Idag har mine piger og jeg været på udsalg i Helsingborg.
Vi havde ikke tjekket kursen på den svenske krone, inden vi tog hjemmefra, så stor var "forskrækkelsen" da vi vekselede i Forex. Vi fik kun ca. 8,- kr. på en 100,- kroneseddel! Der er altså intet sparet ved at handle, når færgen også koster kr. 340,-. Man har jo i frisk erindring de 30-40 % ekstra man kunne købe for, pga. den lave svenske kronekurs. Men pyt med det, vi havde en utrolig hyggelig dag, og det er altid dejligt at være sammen med mine søde seje tøsser :-)

Det er mig på billedet, som ser godt træt ud efter en lang dag med shopping.
Skoene er Simones.De er lidt for høje til mig, jeg ser total åndsvag ud når jeg vralter afsted som en and. Så hellere være chic i et par flade sko som man har kontrol over!!




Vil også lige vise et par inspirations billeder som jeg synes man bliver i godt humør af at se på :-)
Er fra Gabbage and Roses hjemmeside.http://www.cabbagesandroses.com/ kan godt lide deres tekstiler med falmede blomster. Passer godt til gamle ting, synes jeg.
                                                                            Håber alle har haft en dejlig dag.
                                                                            Lene