fredag den 27. maj 2011

Viser Jer nogen af mine ynglingsfund der står og pynter i Haven.





Læg lige mærke til den gamle håndmalede vandkande, ser bare så fin ud den måde den er patineret på. Har tænk mig at lakere den, inden motivet helt forsvinder.

HUSK!!
At vi holder åbent denne weekend fra kl. 12.00 til kl. 16.00 Vi har jo måttet ændre lidt på åbningstiderne, men det kan i se mere om på www.summerfield.dk under "åbningstider ny
info"
Rigtig god weekend piger  :-)
Lene

tirsdag den 10. maj 2011

Butikken er åben i denne weekend!




Grundet sygdom har det desværre taget lidt tid med, at få gjort butikken forårs klar!  Det meste er dog på plads nu, og med hjælp  fra min familie og skønne venner, er det hele blevet rigtig godt :) Vi har malet gulvet, og hold på, det gør jeg aldrig igen! det tog jo en krig... Men til gengæld er resultatet blevet mægtig godt, og jeg glæder mig til, at byde mine kunder ind i en lys og behagelig butik sommeren igennem :) 

Kom forbi og sig, samt gør et godt køb i denne weekend! 
Åbent: lørdag - søndag kl.10-16

Knus
Lene

mandag den 11. april 2011

De første billeder fra den nyistandsatte butik..nu kan vi snart åbne igen!!!


Her kan I se en af langsiderne i butikken, det skal nok blive godt tror jeg!
Bare det at få alt sorteret og sat sammen, så det skaber en helhed, har betydet at det bliver betydelig lettere at finde det man har brug for. Det har lysnet helt utroligt efter gulvet er blevet malet lysegråt. Så skal vi bare på grøntorvet og hente lidt planter og blomster så er vi snart klar til åbningen.
Der er kun en lille hage og det er at jeg har fået en lidt sejlivet influenza oven i det hele, det forsinker lige som ens arbejds indsats... SURT!
Håber I alle er glade og har nydt det dejlige vejr, for imorgen bliver det gråt og regn.
Knus Lene

onsdag den 6. april 2011

Bare lidt af hvert....hunde og blomster :-)






Når jeg nu var igang med fotoapperatet kunne jeg ikke lade være med at tage billeder af mine elskede hunde Rosa og Eddie. Jeg prøvede også at få vores tredje hund Dafney til at posere, men hun ville ikke, blev ved med at dreje hovedet bort...hun er ellers blevet så fin efter hun har været til frisøren.
Da jeg var i supermarkedet idag for at handle, kunne jeg ikke stå for de sart lilla tulipaner. Jeg har blandet lidt juleroser og grene fra haven i buketten så den fylder lidt sammen med påskeæggene. Stedmoder blomsterne som er sat i en træskuffe udenfor er næsten helt sorte med et lille gult øje i midten de er også ret dekorative.
Kan I alle have en rigtig dejlig aften.
Knus Lene



tirsdag den 5. april 2011

Så er der skruet op for romantikken.




Jeg måtte bare lige vise Jer nogen af de sidst varer jeg har lagt på netshoppen.
Jeg kan især godt lide det gamle stivede balletskørt i mange lag.
Men også vintagetapetet i småblomstret som vi sælger til kun kr. 12,- pr. m
Nu er der virkelig nedtælling til at vi åbner gårdbutikken i Frederiksværk. Jeg kommer med datoen i denne uge.
Knus Lene

søndag den 3. april 2011

Bare jeg ejede disse 3 skønheder i min have!



Drivhuset på det første foto er sådan et jeg ønsker mig. Mit skal bare være i victoriansk stil med spir på tagryggen. Måske jeg også hellere vil have det i hvidt, men det er detaljer som jeg tager til den tid :-)
 Vidste I at ud over at det ser pænt ud, med spir på tagryggen, så forhindrer det også duerne i at sætte sig på taget. Alle ved jo at fugleklatter ned af vinduerne er noget rod.
Tjek ind og se de forskellige modeller på:
På foto nr. 2 er det den grå plante i krukken, det er en et-årig, som jeg er ude efter, skønt gråt løv, og en fantastisk frodighed.
Det sidste foto kunne ligne et oliventræ, men det er det ikke, det er et såkaldt nordens oliventræ som også hedder et pilebladet pæretræ. Jeg har været inde på nettet og søge efter hvor man kan købe dem. Man skriver bare pilebladet pæretræ, så kommer der forskellige planteskoler frem. Men sagt på forhånd det er ikke nogett helt billigt træ, hvis man vil have det i en god størrelse.
Og så vil virkelig opfordre alle Jer der elsker planter, blomster og have at kigge ind på:

Det er også på hans blog jeg har fundet billederne. Bloggen er en guldgrube for haveelskere.
Hos Claus Dalby kan man også læse sig til at han er blevet inspirator til Bilkas have afdeling. Så mens vi er igang mad havetemaet så tjek også Bilka  det lader sig høre at de virkelig har oppet sig på havesiden.
Håber I har haft en dejlig weekend.
Knus Lene

mandag den 28. marts 2011

changes


På det seneste er jeg bare blevet helt vild med naturfarver, og en mere rå boligstil. Jeg tror egentlig det skyldes, at jeg - som har været i branchen i snart 17 år - har set det samme og det samme. Nu skal der altså ske noget nyt :)