mandag den 14. juni 2010

Billeder fra min have.

Jeg er ved at omlægge nogen af bedene i haven, i sin tid, da jeg var meget grøn, ud i haver og blomster, købte jeg en masse forskellige stauder.
 Det var nok mest impulskøb, for når jeg forelskede mig i  en skøn plante, ja, så købte jeg en eller flere uden at vide hvor de skulle stå i haven. Nu 10 år efter, ser det hele noget rodet ud, jeg vil prøver at gøre det hele meget mere enkelt, og sætte de planter sammen som jeg synes passer til hinanden.
For eksempel købte jeg en kasse med 10 lyserøde, meget yndige storkenæb. Da jeg købte kassen med storkenæbene var de i blomst, og meget lave, måske kun 15 cm. høje! Nu har jeg dem snart, i hele haven, de breder sig, og har efterhånden kvalt alle andre vækster på sin vej. Selv skvadderkål kan disse storkenæb få has på. Og ikke nok med at de breder sig som ukrudt, de er heller ikke 15 cm. høje mere, men snarere 75 cm. høje.
Jeg er vild med engelske romantiske haver og prøver at lave min egen lille version, her i vores parcelhushave på 800 kvadrat meter.
Det er ikke let, for jo flere havebøger jeg læser, jo flere ideer får jeg, og jeg bliver endnu mere forvirret, fordi jeg vil have det som på det billede og på det billede og sådan kan jeg fortsætte i en uendelighed! Jeg KAN ikke indføre alle ideerne i min lille have, så her gælder det virkelig, begrænsningens svære kunst!

Jeg håber ikke I er trætte af havebilleder, for der kommer nok nogen flere, efterhånden som jeg får flyttet rundt, og  købt nye planter og træer. Jeg skal nemlig også til at investere i nogen træer, helst nogen som har lidt højde, de er også noget dyrere, men hvis jeg søger lidt rundt på "nettet" håber jeg at jeg kan finde nogen gode tilbud. Jeg har ikke tålmodighed til at der går 10 år før træerne syner af noget.
Håber I alle har det rigtig godt, det skulle blive super dejligt vejr resten af ugen :-)
Knus Lene

2 kommentarer:

  1. Put endelig flere billeder på - elsker inspiration... go' fornøjelse

    SvarSlet
  2. Flot have! Glæder mig til at se mere:)
    Ha' nogle dejlige havedage!
    Knus; Heidi

    SvarSlet

På forhånd tak fordi du vil bruge 1 min. på lige at smide en kommentar, en tanke eller ris/ros til bloggen:)
Hvis du har en blog, så send mig endelig et link...

Hjertlig Hilsen Lene

Thank you so much for leaving me a comment, some thoughts or feedback!- Means alot to me:)
Please send me a link to your blog and i will post it :)

XoXo
Lene