mandag den 16. august 2010

Indkøbsturen afsnit 2.

Her er lidt billeder af de indkøbte varer fra vores 3. og 4. markedsbeøg...hvad man måske kan ane på billederne er de taget i bulder mørke klokken kl. 4 om morgenen, jeg har lysnet dem meget på computeren.
Jeg er faktisk meget tilfreds, med alle vores indkøb, der er måske et par ting, eller 3, jeg ikke er så tilfreds med, da jeg så det rigtig efter, i dagslys, eller noget, jeg måske nok synes, vi har betalt, lige lidt for meget for, bla. en havebænk, som var lidt rådden i noget af træet, det kan laves og den er utrolig sød og speciel, men vi betalte nok lidt for meget for den ( 110 euro, han forlangte 125 euro) I forhold til det arbejde man har med reparationer og maling.

Når man handler steder hvor man betaler i euro, er priserne steget gevaldigt. Før hvor vi betalte i Franc var det en hel del billigere at handle ind, det kan vi se på den måde at der skal ca. 30-35 % flere penge til at betale en hel bil fyldt med varer. Selv den mindste lille "dims" koster efterhånden 10 euro! Men vi er jo nødt til at tage det i stiv arm, for varerne skal hjem til butikken, og ser man noget "guld" så må det bare købes!  Men, altså selvfølgelig inden for rimelighedens grænser.
Vi er kommet hjem igen til Frederiksværk SKØNT at ligge i sin egen seng igen :-)
Hele dagen idag er gået med at vaske alt af så det er pænt og rent til det skal over i butikken.
Fotografering og lægge på hjemmesiden bliver imorgen, så jeg håber vi "ses" igen på bloggen igen imorgen, hvor I kan se flere billeder af det indkøbte.
Knus Lene

lørdag den 14. august 2010

Her er fotos fra vores 1. loppemarked på ruten ned gennem Europa.

Som I kan se på billederne, er det ikke kun goodies og musthaves, man finder rundt omkring på de forskellige loppemarkeder hernede.
 Det er nøjagtig som i Danmark, der er alt muligt blandet gods ind imellem hinanden.
Der er utroligt mange grimme ting også, meget er bras, efter min smag, men der er jo altid en eller anden, der render afsted, med finér kommoden, og den skrigende, forgyldte lysekrone fra 70èrne.

Men det er jo faktisk rigtig godt, at vi ikke alle har samme smag..for så, ville allle de ting, vi med hang til fransk landstil, skulle købe, blive super dyrt, det er jo den der hage med udbud og eftespørgelse.
Det er faktisk allerede blevet både blevet dyrere og sværere at finde de gode ting og sager, end da vi startede for snart 10 år  siden, der er virkelig rift om de gode ting!

  Men jeg synes, at vi var heldige denne gang, vi fandt nogen rigtig gode ting til butikken, bla. et skønt havesæt i jern og træ, skønne sten havekrukker, et gammelt gammelt børneløbehjul, fede kurve, fil de fer, vinduer med rammer og tandtakker i skøn patineret lyseblå farve fra 1800`tallet, porcelæn med god patina og en hel masse flere skønne sager,
 I kan godt glæde Jer, til at se det hele i butikken/netshoppen, det kan jo være at  I kan finde det I lige står og mangler af franske fund til hus og have.
Som altid når vi er afsted for at handle på markederne, gælder det om at løbe meget hurtig spidsrod ned gennem rækkerne med handlende. Man kan ikke sige, at de gode ting står i kø, for at blive købt! Nej, man  skal virkelig se godt efter, for at finde "guldet" og så er der bælgmørkt, når vi starter med at handle ind, midt om natten.

 Men at føle glæden, ved  lige at få øje på den ting, man bare ikke kan undvære til butikken eller til sig selv ( jeg køber kun, de ting, jeg selv gerne vil eje )  det er bare det hele værd.

På det her tidspunkt, hvor billederne er taget, er kl. omkring 10.00. Vi har været oppe i mere end 27 timer, og vi er så småt, ved at tænke på, at vende snuden, mod det billige Ibis hotel, som vi har bestilt hjemmefra.
Og OHHH, at se dyner, efter den lange tur herned, sammen med en vel overstået, men hektisk handel, ja, så er det begyndt, at værke lidt i de gamle muskler :-) 
Nå, men nu glæder jeg mig bare til at slappe lidt af, og sove :-) Kl. 3.00 inat ringer mobilen og vi skal på den igen, på et nyt marked, i en anden by.
Jeg kan allerede mærke det kribler i mig, af forventning, når jeg tænker på dagen imorgen, og alle de gode ting vi forhåbentlig finder igen i nat!!!
Både Bjarne og jeg, elsker at gå på loppemarkeder hernede, så det er skønt at vi kan dele oplevelserne med hinanden, der er også mange priser at huske på, indtil vi får det skrevet ind på listen, på computeren.
Har I lyst, til at følge med i vores lille tur hernede, kan I se flere indlæg, de næste par dage. Jeg tager flere billeder igen imorgen, denne gang skal I se nogen af vores nyindkøbte ting og sager.
Ha´en rigtig god lørdag.
Knus Lene

onsdag den 11. august 2010

Indkøbstur til Frankrig.

Imorgen torsdag går turen sydpå for at finde gode ting og sager til butikken/netshoppen.

Det er altid spændene hvad man finder, nogen gange er der meget, og andre gange er man knap så heldig.

 Så jeg håber selvfølgelig at det bugner med skønne sager på de forskellige markeder, vi skal besøge + vi har et par folk vi kender som plejer at have noget godt de vil sælge.
Vi er "om alt går vel" jeg er nok lidt overtroisk..har lært det af min mor, at man altid skal sige " om alt går vel" når man begiver sig ud i noget usikkert, som det jo er, at køre på motorvejene ned igennem Tyskland.
Vi har nemlig en gang været ude i et færdseluheld med vores gamle bil, den blev totalskadet (det var ingen gang vores skyld!) En ung mand kørte i vores vejbane og stødte frontalt ind i vores bil, da der var glat og han havde al for meget fart på :-( Vi måtte vente på at få vores indkøbte varer hjem til Danmark i flere måneder, det var meget fustrerende.
Simone som er på billedet passer butikken mens vi er væk...hun passer også vores 3 hunde, det er lille Rosa på billedet, hun er MORS øjesten og varmepude om natten ;-)
Ha´det super til vi blogges ved igen!
Knus Lene